
Behandling af døende fortsætter for længe
Mange læger er imod aktiv dødshjælp. En af grundene er af hensyn til patienterne, men også af hensyn til lægerne. Hvis vi i Danmark indfører aktiv dødshjælp, vil det ligge et stort pres på lægerne. Den enkelte kan måske nok sige fra, men der vil være et krav om, at de løser opgaven med at tage livet af andre. Derfor har Lægeforeningen valgt at sige, nej tak til aktiv dødshjælp.



Vi bliver hele tiden bedre og bedre til at holde behandlingen af syge folk igang og holde dem i live med medicin, men lægerne skal også blive bedre til at se, hvornår behandlingen er nødt til at stoppe.
Gorm Greisen, næstformand for Det Etiske Råd er enig i, at behandlingen indimellem fortsætter for længe. Han mener, at døden er blevet et tabubelagt emne og det er vi helt enige i! Vi bryder os ikke om at snakke om døden og det er ikke noget vi har lyst til at indse. Bodil Abild Jespersen, overlæge på det Palliative Team på Aarhus Universitet, siger at vi skal blive bedre til acceptere at døden er et vilkår og, at det er noget vi ikke kommer uden om.
Svanevig hospice
På Svanevig hospice i Bandholm er alle de ansatte imod aktiv dødshjælp. De mener at man sagtens kan få en værdig død, hvis man lindre smerterne med en stor dosis medicin. Vi har snakket med Marie-Louise som er ansat på Svanevig og hun er 100 % imod aktiv dødshjælp og forstår ikke at folk går ind for det. Man kan sagtens have en god død uden at den bliver smertefuld.
Marie-Louise mener, at patienterne på Svanevig hospice får en værdig død. Svanevig hospice tilbyder for eksempel dagligt spabad & oplæsning af avisen. Deres formål er at forlænge livskvaliteten så meget som muligt.
De pårørende
Anette Jensen, psykolog mener, at de pårørende vil komme sig overraskende hurtigt efter, at et af deres familiemedlemmer eller venner er døde eller har fået aktiv dødshjælp. Det meget forskelligt hvor lang tid det tager en pårørende at komme tilbage til en normal hverdag igen. Hvis man har fulgt hele sygdomsforløbet og set den syge lide, mener hun at det tager et par måneder til et halvt år, fordi man har allerede har sørget meget over personens lidelser. Man har på en måde indledt sin sorgproces på forhånd. Døden vil på en måde være en befrielse både for afdøde men også for pårørende- derfor vil man komme sig igen rimelig hurtigt.